Mit Kosmiske Mess

Til at starte med vil jeg gerne undskylde for at jeg ikke har skrevet .. Det er jo ikke fordi jeg er useriøs hvad denne blog angår, men jeg har været på arbejde hele ugen (jeg arbejder i en børnehave som vikar), så jeg har været ret træt når jeg endelig kom hjem. Og for at det ikke skal være løgn, blev jeg lige syg om fredagen, hvor det egentlig var meningen jeg skulle ha’ en hyggelig aften med min bedste veninde i biografen m.m. ! Det kunne jeg så pænt aflyse, og så ellers bare lægge mig i sengen med feber. Den blev dog hurtigt slået omkuld af to panodiler, men tro ikke at det er ovre, for jeg er stadig fuldstændig snottet og det er som om der er nogen der hele tiden render rundt med en lille pose peber og drysser lidt ud lige foran min næse og fremkalder nys, hvert andet minut- hurra!
Og imens har mine venner været fulde, snavet med folk, gået i byen, deltaget i trekanter m.m. Hvad har jeg lavet?? Fucking ligget herhjemme! Igår tog jeg til gengæld ud på fisketorvet med min svigerínde og hendes ene søn. Derefter tog vi hjem til dem og lavede sushi til familiemiddagen - hyggeligt, men langt fra hvad der kan betegnes som en vild weekend!

Men jeg kom til at tænke på alt det dér med menage a troi. Normalt siger man at der skal to til tango, men hvad hvis man vælger at bryde tosomheden og tilføje en ekstra? Nu tænker jeg automatisk at der selvfølgelig er mange ting der spiller ind her. Kender alle parter hinanden? Er der et par i blandt? Jeg mener selv personligt at man skal træde meget varsomt hvad sådan noget angår, i hvert fald hvis man er tredje hjul til et par. Og hvis man nu vælger at begive sig ud i sådan noget, hvodan undgår man så at der en en der bliver jaloux? Og hvordan sørger man for at alle får lige meget opmærksomhed?
Jeg ved i hvert fald at det dér trekantshalløj ikke er noget for mig (og jeg udtaler mig ikke om noget før jeg selv har prøvet det).  Men hvad siger i andre???

Kære læsere (i må da være derude?)

Jeg tænker lidt at jeg ligeså godt kan smide alle kortene på bordet til at starte med, så folk ved hvad de kan forvente. Jeg er en ung fyr, som er endt med at blive homoseksuel. Det er bestemt intet jeg skammer mig over, overhovedet. Jeg fandt ud af det i en relativ ung alder, og da jeg blev 17 og fik min aller første kæreste, og indså at man sagtens kunne leve et helt almindeligt liv, og samtidig være homoseksuel, så fortalte jeg det til min kære mor. Selvom hun ikke ligefrem tog det med kindkys og smil (læs; gråd og spørgsmål ala - er det pga. mig? Hvorfor har du ikke fortalt det noget før? etcetera etcetera.) men da hun langsomt indså at jeg stadig var helt den samme fyr, og ikke rendte rundt med fjer i håret og boa, bare fordi jeg nu officielt kunne kalde mig selv for homoseksuel, fik hun det bedre med det.

Med det sagt, vil jeg samtidig klargøre én ting, som nager mig utroligt. Min seksualitet er IKKE hele min personlighed - blot en lille del af den. Jeg er meget mere end bare homoseksuel. Ikke ligesom størstedelen af de homoer der f.eks. oftest bliver fremstillet i medierne. I kender dem alle, i har sikkert set dem før, eller hørt om dem.  Homoer hvis hele personlighed bygger rundt om det faktum, at de er homoer. Typen som mange piger har en forestilling om ville være deres bedste ven. Jeg har selv prøvet det. Været til fester og ude i byen og snakket med en tøs, og når min seksualitet så er kommet på banen på den ene eller anden måde, er det som om der falder en kokosnød ned i hovedet på dem og jeg virker pludselig en million gange mere interesant, for så står de der måbende og udbryder; “GUUUUUUUD, er det rigtigt?! Ej, vi skal SÅ meget ud og shoppe sammen. Kan jeg ikke lige få dit nummer. Vi må lige ta’ ud og drikke en latte sammen!! Jeg har ALTID ønsket mig en homoven” og så står jeg dér og kigger ud i den blå luft med min øl i hånden og prøver at finde ud af hvad der gjorde mig så meget mere interessant på 2 min. Jeg gider da ikke være nogen piges accessory!

Min pointe er nok bare, at jeg for alt i verden ikke vil sættes i nogen for for bås, pga. min seksualitet. Mig finder i i hvert fald ikke på dén dumme pride dér. Det kan godt være at jeg er homoseksuel, men jeg er også meget mere.